DK-GBC på Building Green; nu i virtuelt format

23.10.2020

Grundet Covid-19 kan vi ikke være fysisk tilstede på Building Green i år, men derfor er vi stadig aktive på messen dog i virtuelt format. Se nedenfor, hvad vi er aktuelle med. 

DAG 1: MAIN STAGE

Debat: Bæredygtigt byggeri – driver for grøn genstart

Coronakrisen har vist, at Danmark kan handle akut, når det kræves. Denne evne skal vi også bruge til at afværge den endnu større krise, der ulmer forude: Klimakrisen. Men hvem skal tage initiativet, skabe efterspørgslen og sikre, at vi kommer i mål? De spørgsmål stiller vi nogle af Danmarks førende kræfter indenfor byggeri og bæredygtighed.

Mikkel Bülow-Lehnsby, partner, NREP
Mona Juul, boligordfører, Det Konservative Folkeparti
Carsten Nøddebo Rasmussen, adm. dir., Realkredit Danmark
Torben Möger Pedersen, adm. dir., Pension Danmark
Søren Tegen Pedersen, plandirektør, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Moderator: Katja Viltoft, bestyrelsesformand og kreativ direktør, JJW Arkitekter

 

Debatten finder sted kl. 10.20.

 

DAG 2: LEARNING SESSION

Green Building Council Denmark: Biodiversitet

Naturen i Danmark har ikke fået det bedre i de seneste seks år. 95 % af naturtyperne og 57 % af arterne er i ugunstig bevaringsstatus. Naturen er med andre ord i krise, og vi er nødt til at stå sammen for at give bynaturen en hjælpende hånd. I DK-GBC’s learning session om biodiversitet sætter vi fokus på, hvordan man kan tænke biodiversitet ind i anlæg, drift, renovering og omdannelse af det bebyggede miljø og dermed skabe et grønnere Danmark.

 

Kristine Kjørup Rasmussen, biolog/fagansvarlig, SLA biodiversitet, SLA
Rasmus Vincentz, cand.scient.soc, Habitats
Moderator: Line Leonhard, kommunikationsansvarlig, Green Building Council Denmark

 

Learning-sessionen finder sted kl. 10.55.

 

DAG 2: GREEN DISCUSSION

Green Building Council Denmark: Tænk renovering og cirkulær økonomi ind den grønne byggedagsorden

Prevent – reduce – reuse – recycle. Sådan lyder hierarkiet i den cirkulære økonomi, som har til formål at reducere energi- og materialeforbrug mest muligt. I en VIP session samler vi stærke kræfter fra alle grene af byggebranchen til en diskussion om de mange muligheder og udfordringer, der ligger i at øge fokus på vedligehold og renovering.

Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder (inviteret)
Michael Bruhn, direktør, PFA Ejendomme (inviteret)
Ninette Alto, teknisk direktør, MT Højgaard (inviteret)
Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark
Moderator: Rasmus Grosen Olsen, associate, NREP

 

VIP-sessionen finder sted kl. 13.30.