DGNB for bygninger i drift

 

Underviser: Thomas Fænø Mondrup (DK-GBC)

Kursusbeskrivelse

Kurset gennemgår kriterierne i DGNB-manualen for bygninger i drift.

For at varetage certificeringen af bygninger i drift, er det et krav, at du tager dette kursus – også selvom du i forvejen er uddannet DGNB-konsulent.

Med kurset bliver du i stand til at rådgive om certificering af en eksisterende bygning. At bevare i stedet for at bygge nyt kan i sig selv være bæredygtigt, men det kræver en fokuseret indsats på de enkelte løsninger, og hvordan de som helhed påvirker hinanden. Med kurset vil du få et indblik i screening af den eksisterende bygnings fysiske rammer samt selve bygningsdriften.

På nuværende tidspunkt eksisterer der kun kriterier for kontorbygninger i drift. Kurset tager udgangspunkt i denne bygningstypologi.

 

Adgangskrav

Du skal være uddannet DGNB-konsulent for at deltage på kurset.

Generelt om kurset

Kurset opgraderer deltagernes eksisterende viden om DGNB. Det vil sige, at kurset tager afsæt i, at deltagerne på forhånd har den grundlæggende konsulentuddannelse i DGNB.

For kurset gælder følgende:

  • Du får adgang til DGNB-manualen i bygninger i drift
  • Efter endt kursus får du udleveret eller tilsendt et DGNB-konsulentdiplom i bygninger i drift
  • Der er ikke nogen eksamen
  • Du vil fremgå af vores DGNB-konsulentliste som konsulent i bygninger i drift
  • For at blive auditor skal du gennemføre/certificere et konkret projekt


Tilmelding

Vær opmærksom på, at du skal være uddannet DGNB-konsulent i nye bygninger for at deltage. 

DK-GBC forbeholder sig ret til at aflyse kurser, hvor der ikke er nok tilmeldte, jvf. generelle betingelser ved kursusdeltagelse. 

Priser

  • Medlemmer: DKK 4.500,- ekskl. moms
  • Ikke-medlemmer: DKK 7.500,- ekskl. moms

Dato og adresse

  • 24.10.2019  09.00 - 17.00
    Green Building Council Denmark
    Frederiksborggade 22, 1. tv.
    1360 København K

Tilmelding: DGNB for bygninger i drift