Stillingsopslag: Rådgiver til presse og politisk kommunikation

21.01.2020  - Stillingsopslag

Vil du være med til at udbrede kendskabet til bæredygtigt byggeri, og har du flair for at fortælle den gode historie? Så har du muligheden nu! Green Building Council Denmark søger en senior kommunikationsansvarlig med en skarp pen og værktøjskassen på plads til at drive vores eksterne og interne kommunikation.

Primære opgaver
Kommunikation og interessevaretagelse

Du vil være ansvarlig for vores presse- og kommunikationsaktiviteter i samarbejde med vores direktør. Det bliver din opgave at sikre øget synlighed for organisationen og dermed sætte bæredygtigt byggeri på dagsordenen.

Dine arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Udvikling og eksekvering af vores kommunikationsstrategi
  • Varetagelse af det strategiske pressearbejde og etablere et godt netværk
  • Yde rådgivning til vores direktør i forbindelse med pressesager
  • Skrive pressemeddelelser og nyhedshistorier til vores website samt til vores nyhedsbrev
  • Udarbejde ny social media-strategi og drive vores tilstedeværelse på Twitter og LinkedIn samt vores website
  • Udvikling af nyt format til vores nyhedsbrev og efterfølgende eksekvering
  • Bidrag til vores direct mails, brochurer og publikationer

Der vil desuden være behov for at løfte kommunikationsopgaver relateret til planlægning og afvikling af vores to årlige konferencer.


Profil og kvalifikationer
Vi søger en kollega, som trives i et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre. Vi søger en kandidat med følgende profil:

  • Du har en relevant videregående uddannelse og gerne en journalistisk baggrund
  • Erfaring med interessevaretagelse og politisk kommunikation
  • Erfaring med at gennemføre projekter og evner at involvere og engagere andre undervejs, så alle føler ejerskab
  • Du kan kommunikere med organisationens interessenter på alle niveauer
  • Du er struktureret og kan bevare overblikket, når der er travlt
  • Du er selvstændig, ærekær og har lyst til at tage ansvar
  • Du har interesse for det byggede miljø og bæredygtighed - og gerne kendskab til branchen

Ansøgning og proces
Lyder det som dig? Så send ansøgning og cv til direktør Mette Qvist på mette.qvist@dk-gbc.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette på 6172 1020.

Stillingen er en fuldtidsstilling til tiltrædelse hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler, når vi har et tilfredsstillende kandidatfelt.