Building Green Århus 2018

25.01.2018

Vi bidrager i år med to paneldebatter på Building Green I Århus.

Vores direktør Mette Qvist er moderator på begge paneldebatter, hvor vi stiller skarpt på bygningsreglementet og FNs Verdensmål i forhold til at accelerer den bæredygtige omstilling i byggesektoren.

Vores direktør Mette Qvist og vores Marketing & PR projektleder Rasmus Olsen vil være tilstede på messen begge dage og der er derfor rig mulighed for at fange dem til en snak.

Vi ser frem til messen.

 

Paneldebat: Hvordan kan den bæredygtige omstilling accelereres? Skal fremtidens bygningsreglement være markedsdrevet?,

Tid og sted: 18. april på Central Stage kl. 11.15

Der kommer et kæmpe tryk på vores ressourcer i fremtiden og der er en lovudvikling i Europa, i alle søjler indenfor forskellige lovgivninger, der handler om sporbarhed. Alt skal handle om, at vi skal kunne genanvende i fremtiden, og der er bygninger afgørende vigtige, da de repræsenterer det helt store ressource træk. Kan certificering være nøglen til, at byggesektoren kan begynde at tænke i genanvendelse, og kan denne accelereres af efterspørgslen fra markedet. Det skal vi blive klogere på i vores paneldebat.

Paneldeltagere:
Thomas Wenzell Olesen, Direktør Lintrup & Norgart

Morten Homann, CEO, Boligkontoret Århus

Palle Jørgensen, Direktør, Boligforening Ringgaarden

Rikke Bjerre Gaard Orry, Head of Sustainability, Arkitema Architects

Bente Damsgaard Sejersen ,Projektleder. Administration og Ejendomme, Aarhus Kommune



Moderator: Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Denmark

 

Paneldebat: FNs 17 Verdensmål i byggeriets værdikæde – partnerskaber for forandring

Tid og sted: 19. april på Main Stage stage kl. 13.45

Debat faciliteret af Green Building Council Denmark: 17 Verdensmål i byggeriets værdikæde – partnerskaber for forandring

Det 17. Verdensmål fra FN er: Partnerskaber for handling. Særligt transformationspartnerskaber er relevante for byggesektoren som tegner for 40% af Europas energi og materialeforbrug. Men hvordan får vi skabt en bæredygtig incitamentsstruktur gennem byggesektorens værdikæde, hvor byrdefordelingen er rimelig for alle parter? Og kan vi udnytte, at de sociale netværk er ved at udvikle et civilsamfund, der bevæger sig i retning af værdistyrede samfund som erstatning for det økonomistyrede samfund? Det skal vi blive klogere på i vores paneldebat.

Paneldeltagere:
Mia Manghezi, Projektdirektør, PensionDanmark
Henrik D. H. Müller, Klimachef, Aarhus Kommune
Emil Møller Jønsson, Byudviklingsprojektleder, Vejle Kommune
Rasmus Karkov, Relations- og markedschef, Enemærke & Petersen
Henriette Falk Olesen, Arkitekt & DGNB-auditor, Årstiderne Arkitekter
Klaus Birk, Director Public Affairs, Saint Gobain

Moderator: Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Denmark

 

Se hele programmet for Building Green Århus 2018 her