Helhedstankegangen i DGNB

DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Det betyder, at vi med DGNB ikke blot evaluerer et byggeri eller et byområde ud fra, fx hvor miljømæssigt bæredygtigt det er, men også ud fra, hvor socialt og økonomisk bæredygtigt det er.

Grundtanken i DGNB er, at et byggeri eller byområde kun er levedygtigt på lang sigt, hvis disse tre parametre er bæredygtige hver især.

På denne side kan du læse mere om helhedstankegangen i DGNB.

Grundstenene i DGNB

DGNB består af en række kriterier og underkriterier, der tilsammen bruges til at evaluere en bygning eller et byområde. De kvaliteter, som vurderes gennem DGNB, har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rio-erklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), som i DGNB-ordningen suppleres med vurdering af tekniske kvaliteter, der dækker over de fysiske rammer, og af proceskvaliteter, som dækker over selve udviklingsprocessen.

Helhedstankegangen i DGNB

De tre bæredygtighedaspekter fra Rio-erklæringen, suppleret med proces- og teknik-kvaliteten, som alle fem tilsammen udgør DGNB kriterierne.

 

En bæredygtigere certificering

I modsætning til andre bæredygtighedscertificeringer er det netop det helhedsorienterede syn på bæredygtighed, der kendetegner DGNB. Her vægtes de økonomiske parametre på lige vilkår med de øvrige, så bæredygtighed bliver meningsfuldt i den daglige praksis i byggebranchen.

Om at skabe balance

I en DGNB certificering vægtes kriterierne i forhold til hinanden. Det betyder, at bæredygtighed i et DGNB-perspektiv både handler om at score højt i forhold til de enkelte parametre, men også om at skabe balance mellem parametrene. Hvad der evalueres som økonomisk bæredygtigt er ikke nødvendigvis socialt bæredygtigt, og hvad der kan være et ønske om miljømæssig bæredygtighed, kan også sagtens være en dårlig forretning. Det er netop disse modsætninger mellem forskellige hensyn, DGNB-certificeringen forsøger at gøre op med, så byggeriet eller byområdet bliver så bæredygtigt som muligt i sin helhed og ikke kun tager højde for udvalgte hensyn.

Lever et byggeri eller et byområde til gengæld op til minimumsniveauet inden for samtlige af de enkelte parametre, er det naturligvis muligt at fokusere ekstra på enkelte kvaliteter og score højere inden for det område – det kan være med henblik på fx at understrege sociale kvaliteter ved et byområde eller en satsning på state-of-the-art energiløsninger i byggeriet.

Kontinuerlig udvikling

Bestyrelsen i DK-GBC har dikteret en strategisk retning, som anviser, at der skal foretages en omfattende opdatering af DGNB bæredygtighedsklasserne, når det danske bygningsreglement ajourføres, hvilket sker omkring hvert andet år. Der foretages desuden løbende mindre justeringer, på baggrund af tilbagemeldinger fra DGNB auditors og konsulenter, som erfarer uhensigtsmæssigheder eller mere optimale fremgangsmåder i forhold til kriterierne. Argumentet for denne tilgang er, at DGNB skal forblive en frivillig dynamisk bæredygtighedsklasse, som kontinuerligt hæver ambitionsniveauet for bæredygtigt byggeri.

Processen for opdateringerne er som følger: Den indsamlede viden fra markedet danner grundlag for den forestående opdatering. I praksis aktiveres de teknikgrupper, der har haft ansvar for de relevante kriterier, og et løsningsforslag udformes. Herefter formulerer DK-GBC en opdatering af manualen, som sendes i høring hos alle medlemsorganisationer og deltagerne fra teknikgrupperne. Efter endt høringsperiode godkendes den opdaterede DGNB manual af DK-GBC’s kriterieudvalg og gøres tilgængelig på dk.gbc.dk