Lærkevej, Frederikssund - Blok 1 & 2

Bygningsinfo

Bygningstype: Etageejendom/rækkehus

Areal: 2.620

Bygningsejer: Scandinavian Property Development A/S

Bygherre:

Auditor: Lasse Hagerup  

Arkitekt: Bjørk & Maigaard A/S

Ingeniør: Frandsen & Søndergaard  

Entreprenør: Frandsen & Søndergaard  

Bygningsår: 2020

Visioner

Det har fra start været målet at skabe kvalitetsboliger målrettet ældre, som er for friske til at bo på plejehjem, men der alligevel kan bruge en hjælpende hånd i hverdagen.

Boligerne vil blive opført tæt ved et af byens plejehjem, hvor Lærkebos beboere vil have mulighed for at spise på plejehjemmet og deltage i sociale arrangementer. På den måde bliver det lettere at knytte bånd, og nye bekendtskaber med plejehjemmets beboere.

Særlige tiltag

Projektet har udmærket sig inden for nedenstående særlige tiltag.

Mennesket i centrum

Det har fra start været målet at skabe kvalitetsboliger målrettet ældre, som er for friske til at bo på plejehjem, men der alligevel kan bruge en hjælpende hånd i hverdagen. Boligerne er bygget som nærmeste nabo til Lærkevej friplejehjem som drives af Attendo. Her er bla. undersøgt mulighederne for, at lejere kan bruge Attendo’s tilbud som for eksempel tøjvask og madlavning samt brug af plejehjemmets fællesarealer. Bygherre har lyttet til forskellige råd omkring den type boliger. Det vil sige, at hoveddøren går op af sig selv, der er niveaufri adgang både inde og ude, der er elevator, og der er dørtelefon for at skabe tryghed.

Design og arkitektur

Lærkevej - Blok 1 & 2 er tegnet af arkitekterne Bjørk og Maigaard, som forener tidløs stil med stolte håndværksmæssige traditioner. Kvalitet og kreativitet er grundlaget for den nordjyske tegnestue, og boligerne skabes altid med fokus på trivsel for de mennesker, der skal bo der. Bygningerne er opført i den gamle danske bygningstradition med røde, blødstrøgne mursten og med fladt tag. Vinduerne er i træ og aluminium med termoruder, som er i energiklasse A. Til alle lejlighederne medfølger et udendørs åndehul enten i form af en stor privat altan eller terrasse, hvor morgenkaffen uforstyrret kan nydes. Hjertet i projektets lejligheder, er det gennemlyste og moderne køkken alrum. Her skaber de smukke egetræsgulve og hvidmalede vægge rammen om hverdagen. Køkkenet har sammenhængende hvide skabe og overskabe med spots, der gør det let at se, hvad du laver på den solide bordplade. Køle/fryseskab og opvaskemaskine er integrerede i køkkenet, så det har et ensartet og moderne look.

Cirkulær økonomi

Totaløkonomisk score projektet Lærkevej - Blok 1 & 2 højt ifm. DGNB certificeringen pga. den lave kvadratmeterpris kombineret med nogle solide og gennemprøvede løsninger der kræver et minimum ifm. drift og vedligehold. Desuden er der på bygningernes tag placeret solcelleanlæg, som bidraget til at holde driftsomkostningerne nede over tid. Der har været fokus på rengøringsvenlighed således der er smudsopsamlingszoner ved indgange, og indretningen er laves således at trapper og gulve nemt kan rengøres, således dette ikke er en fordyrende post for bygningsejer.

Innovation

I forbindelse med projektet har man forsøgt, at udfordre måden man bor på som ældre, som stadigvæk er friske nok til at klare sig selv. Der har bla. været fokus på at skabe en mulig tilknytning med plejehjemmet, som er nabo til bebyggelsen. Dette indebærer bla. muligheder for at lejere kan bruge Attendo’s tilbud som for eksempel tøjvask og madlavning, samt brug af plejehjemmets fællesarealer.

DGNB score for projektet

Samlet score for projektet: 67,3%

Ambitionen for projektet var fra start DGNB guld som skulle opnås ved at have fokus på alle kriteriegrupper dog med særlig fokus på Miljø og Økonomisk bæredygtighed. Det ses også ud af den endelige certificering hvor projektet score 68,6% under miljø og 76,7% under økonomi hvilket er flot.

Miljømæssig bæredygtighed: Under miljø har der været stor fokus på at materialer har haft en EPD tilknyttes således deres nøjagtige klimapåvirkning kunne medregnes. Desuden har det været en prioritet, at materialer skulle have en form for miljømærkning, således der ikke blev valgt materialer med et højt VOC indhold eller lignende. Derfor er kriteriet ENV1.2 også dokumentet til 67,4 ud af 100 mulige TLP.

Økonomisk bæredygtighed: Der er været særlig fokus på de gode løsninger, som kræver minimalt drift og vedligehold samt en fornuftig kvadratmeterpris. Derudover har der været fokus på rengøringsvenlighed, således dette ikke er en unødvendig stor post for bygherre / Lejer.

Livscyklusvurdering (LCA)

Projektets LCA analyse er et stykke under referencen, hvilket kommer af at den har et forholdsvis lavt energibehov kombineret med at materialer, som udgangspunkt dokumenteres med tilhørende EPD.

Derudover er bebyggelsen forholdsvis kompakt, hvilket gør materialeforbruget effektivt og på et minimum.

Dette bidrager desuden til det lave energiforbrug for projektet, og som supplement er der etableret solceller på de 2 bygningers tage, som nedbringer elforbruget til bygningsdrift.

Livscyklusomkostninger (LCC)

Projektets LCC beregning har opnået et flot resultat med 94,4 ud af 100 muligt TLP.

Det opnår projektet blandt andet på grund af den lave kvadratmeterpris, kombineret med nogle solide og gennemprøvede løsninger der kræver et minimum ifm. drift og vedligehold. Desuden er der på bygningernes tag placeret solcelleanlæg, som bidraget til at holde driftsomkostningerne nede over tid. Der har været fokus på rengøringsvenlighed, således der er smudsopsamlingszoner ved indgange og indretningen er laves således at trapper og gulve nemt kan rengøres således dette ikke er en fordyrende post for bygningsejer.